onsdag den 19. november 2014

Den sygemeldtes dagbog

Hver dag arbejder jeg med mennesker, der er sygemeldte.. Sygemeldte fra arbejde eller ledighed.
Hver dag prøver jeg at sætte mig ind i hvordan det måtte være, at være syg i en længere periode og tænker altid på, hvad der får den enkelte til at sygemelde sig, faktisk stiller jeg næsten altid spørgsmålet: "Hvad gjorde, at du sygemeldte dig lige den dag?"

Og svarene er mange, men ofte er det at de ikke ved eller kan huske hvorfor det lige blev den dag.
Nu sidder jeg her og er sygemeldt og tænker på hvorfor det lige blev i går jeg sygemeldte mig. Hvorfor ikke i dag, eller imorgen eller for 2 mdr siden??

Egentlig er der ikke forskel på min tilstand nu og for 2 mdr siden.. Eller jo lidt er der, jeg råber enormt meget af folk og når jeg er færdig med at råbe, så græder jeg.

Hmm..  Ja det var nok fordi lægen sagde, at jeg skulle være sygemeldt.. Jeg spurgte om en delvis sygemelding ikke var ok, men det mente han ikke. Jeg spurgte om vi kunne lægge en plan for hvornår jeg skulle starte på arbejde igen. Men det mente han heller ikke.

Så nu har jeg fået en recept på, at bruge de næste 2 uger på lige det jeg vil. Så det gør jeg..
Jeg skal bare lige finde ud af hvad jeg vil, jeg skal bare lige mærke efter hvad jeg vil..

Jeg er lost..