fredag den 31. oktober 2014

Stress (Gud hvor jeg hader det ord)

Jeg har længe haft stress og længe ikke ville indse at jeg har stress.

3,5 år med 50-60 timers arbejdsuge.
3,5 år med studier, studiejob og en bunke frivilligt arbejde.
3,5 år hvor alt jeg har haft fokus på, har været at præstere og præstere mere og mere..
Bedre karakterer, mere effektiv på arbejde, den bedste formand, den bedste kollega, den der aldrig siger nej til arbejde, til opgaver, til at hjælpe.


Men når man sidder med hjertet i halsen, pulsen kører der ud af, blodtrykket er højt, man har konstant ondt i kroppen, hovedet, maven, nakken eller øjnene.. Og det eneste man tænker på, er hvordan man lige når at arbejde lidt mere inden kroppen kollapser i træthed.

Så er det der, man skal stoppe op og kigge sig omkring og trække vejret dybt og sige FUCK IT ALL!!!

Problemet er vel egentligt, at man skulle ha sagt de 3 ord længe forinden da.. MEGET før man sidder og har det af lort til og verden bare synes som en uendelig lang forhindringsbane hvor man prøver at være den bedste til alt og synes, at alle andre overhæler en indenom..

Men jeg har aldrig været go til at sige fuck it all.

Næ jeg skal helst sidde med smerterne, pulsen, blodtrykket og hjertet på vej ud af halsen, mens jeg ligger i fosterstilling og ryster og græder uden kontrol, førend at jeg opdager at der er en der råber af mig, at hvis jeg ikke selv siger stop, så gør de det for mig.

Og heldigvis var der en der sagde stop. Utroligt nok kom det i form af, en frustreret borger der råbte så meget af mig, at jeg slet ikke kunne hænge sammen efterfølgende. Det eneste jeg kunne var at arbejde videre og først reagere 4 timer senere og der sagde de stop..
Og der fik jeg en terapeut..

Så nu står den på søvn, hvile, gå ture, afslapning, gode venner, gode familie medlemmer og lære at sige fra.
Sige fra overfor de mennesker der vil mig det bedste, men er vant til at jeg siger ja til alt.
Sige fra overfor det arbejde jeg elsker, men ikke kan varetage på sigt, hvis jeg ikke siger nej.

So far går det frem af, omend med små skridt og hver gang jeg er bange for at det går for langsomt, siger jeg til mig selv, at det er babysteps og de er ikke så store, men man kommer frem trods alt.


onsdag den 22. oktober 2014

Har vi et problem???

Kineserne mener de har..

CPH:DOX viser denne film til den kommende festival og uden tvivl sætter det da nogle tanker igang hos mig.

For jeg ved hvor glad jeg er for nettet..
Mail, nyheder og facebook er det første jeg tjekker om morgen kl. 5:30 når jeg har lavet en kop kaffe, samtidig med at tv'et kører med nyheder.

Men jeg kan også stadig huske den gang, at computerne første var noget man tændte når man kedede sig, skulle lave en længere skole opgave, eller rettere at opgaven skulle skrives ind.


Så har vi et problem?
Eller rettere er kinesernes løsning den rette??

tirsdag den 21. oktober 2014

For fanden da

Med en snert af frygt, må jeg simpelthen komme af med denne små verbale opkast, inden jeg brænder total inde med det og bliver rødglødende.

Jeg har efterhånden mistet en del venner/bekendte til cancer og men har heldigvis også oplevet nogle af mine nærmeste overleve og være cancer fightere.. <3
Jeg mistede en af de sejeste kvinder jeg nogensinde har mødt og kendt til underlivskræft, der endte med at sprede sig til knoglerne. Hun efterlod 3 smukke børn, der alle var under 6 år, alle der lignede hende på en prik.

Jeg mistede en kær bekendt, som jeg kun havde kendt i få år, men som allerede på kort tid havde fået en stor plads i mit hjerte og den plads blev ikke mindre, da jeg oplevede hans kamp for og hans kærlighed til livet, da han blev syg og vidste at hans tid var ved at være ved ende.

Men når det er sagt, så stiller jeg mig undrende overfor, at man afsætter en HEL uge i medierne, herunder web, reklamer der husstandsomdeles og på tv. I denne hele uge, handler det om at sætte fokus på cancer under det fantastiske slogan KNÆK CANCER.

Der sættes fokus på EN sygdom og tro mig, jeg finder det pisse beundringsværdig..


Men når det så er sagt og gjort, så forklar mig lige hvorfor at AIDS Fonden får en kort benævnelse i nyhederne d. 1 dec, når det er world aids day, men så hører vi ikke mere. Der er ikke længere oplysningskampagne i bedste OBS-stil med en fløjtende Schumacher, der er ikke en uge om forebyggelse, forskning etc.

Siden hvornår gik der popularitet i sygdomme??

Ja byd gerne ind med kommentarer.. Er det bare mig der synes der er gået popularitet i den??


Hvis du vil vide mere om AIDS fondens arbejde, så tjek nedenstående link.
AIDS FONDEN

Hvis du vil vide mere om Knæk Cancer, så tjek nedenstående link.
KNÆK CANCER